Samtaletræning der skærper din kommunikationsevne og udbygger dine faglige – og personlige færdigheder
UDFORDR DIN COMFORT-ZONE
Du lærer ved at prøve og ved at fejle.
TRÆN DIN KOMMUNIKATION
Kommer dit budskab klart og tydeligt ud, og når du dine mål for samtalen?
BLIV BEVIDST OM DIT KROPSSPROG
Du siger én ting, din krop noget andet. Sender du de rette signaler?
STÅ VED DEN DU ER
Vær dig selv, ikke den du tror, du skal være.
STYRK SAMMENHOLDET MED DINE KOLLEGER
Styrk sammenholdet med dine kolleger – I hjælper hinanden, lærer af hinanden, deler jeres erfaringer og viden.
Magasins Talenthold har netop været samlet til en af de træningsdage, der indgår i Talentforløbet, som er Magasins interne lederuddannelse. Dagens program handlede om hvordan man bliver rigtig god til at holde forskellige typer samtaler – men på bare 8 timer. Den slags kan man vel ikke lære på en dag, det kræver mange års ledererfaring, eller hvad?
Vi tror på at der er rigtig meget læring at hente, hvis vi designer læringsrummet rigtigt. Hos Magasin betyder det blandt andet at man, på baggrund af teori, skal afholde samtaler med skuespilleren Rasmus Lundgreen, der agerer forskellige medarbejdertyper på vores kurser.
Det betyder at deltagerne både får trænet samtaler, observerer og giver feedback til hinanden.
Louise Sekjær, der er Talent i Magasin, var med på dagen og hun beskriver træningen sådan her:
”Jeg er helt overrasket over, hvor meget jeg har lært af at holde en fiktiv samtale med en skuespiller. Hele vores setup var så tæt på min virkelighed, at jeg føler jeg kan gå hjem og bruge det jeg har lært med det samme.”