Min historie
Jeg hedder Rasmus Lundgreen. Jeg er uddannet cand.mag. i teater – og performancestudier fra Københavns Universitet i 2024 med speciale i effektmåling af æstetiske læreprocesser. Jeg er bosiddende på Frederiksberg. Jeg er gift og har tre børn.
Jeg har over 10 års erfaring som erhvervsskuespiller og kreativ konsulent i virksomheder og organisationer, hvor jeg har arbejdet med situationsbaseret læring for ledere og medarbejdere via live casestudies.
Mit arbejde tager udgangspunkt i en praktisk og kropslig tilgang som vejen til ny erfaring. Teori er vigtig, men bør ikke stå alene. Jeg tror på, at en effektiv vej til at træne god kommunikation og sunde relationer er via praktisk ‘tørtræning’. Kort fortalt, det er også, når vi ‘gør’, at vi lærer.
Gennem praktisk samtaletræning kan deltageren få:
- En forøget bevidsthed om egne styrker og udfordringer.
- Konkrete erfaringer i at håndtere afvigelser for at nå samtalens mål.
- En forøget bevidsthed om kropssprog og dets strategiske potentiale til at fremme det ønskede budskab overfor modtageren.
- Bevidsthed om placering i rum og rummets potentielle, eller begrænsende effekt på det ønskede resultat.
- Afprøvning og erfaring i anvendelsen af diverse samtalerekvisitter, fx performanceskemaer, og deres betydning for samtalens tydelighed og ønskede effekt overfor modtageren.
I forbindelse med personaleudvikling og medarbejderprofilering har jeg desuden kendskab til anvendelsen af personprofileringsværktøjerne DISK og E-stimate.
Flere fagligheder:
I mit arbejde som kreativ konsulent løser jeg til tider opgaver alene og sammen med andre dygtige kolleger. Du kan læse mere om mine kolleger under ‘samarbejde’ i menulinjen.
Jeg står naturligvis til rådighed med at sammenstrikke den løsning, du har brug for.
Book Lundgreen Performance
Har du en opgave du skal have løst?
Kontakt Rasmus og find løsningen.