John Langford

Forandringsfacilitator

Indehaver af John Langford – Menneske & Organisation, associeret partner hos Facet5.

Master of Public Policy, Diplom i organisationspsykologi, Journalistisk efteruddannelse (DJH), Kognitiv Psykoterapeut, ICF certificeret Coach og Facet5 Practitioner.

John brænder for at skabe positive forandringer hos mennesker og i relationer igennem lederudviklingsforløb, teamudvikling, samarbejdstræning og facilitering af lærende processer. Han er en dedikeret netværker, faglig nørd og arbejder med glæde sammen med flere dygtige konsulenter, så vi i fællesskab kan løse komplekse opgaver med stor volumen, som involverer flere fagligheder. 

Pernille Sørensen

Instruktør/Facilitator

Få et udtryk, der giver indtryk. Pernille udfolder dit personlige potentiale som levende formidler, så dit budskab bliver hørt, husket og mærket. Vi arbejder med ”før, under og efter” din præsentation, så du er klar til at levere dit budskab bedst muligt. Via teknikker fra improvisationens verden arbejder Pernille med det personlige, det konkrete og det rammemæssige. Du får værktøjer til at håndtere modstand såsom pres og nervøsitet. Du får checklister, opvarmningsøvelser og metoder til at øge din ekspressivitet i formatet én til mange. Der kan arbejdes i grupper eller som soloundervisning.

Irmelin Kvinesdal Rode

Skuespiller/facilitator

Mærk nærværets forandrende kraft. Irmelin er skuespiller og facilitator af anvendt scenekunst med en særlig interesse for nærvær. Som uddannet skuespiller og cand.mag. i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet, har Irmelin en bred forståelse for, hvordan anvendt scenekunst kan anvendes terapeutisk, være læringsbaseret og skabe social forandring. Irmelin har solid erfaring som erhvervsskuespiller hos organisationer i sundhedsindustrien. Her arbejder hun med, hvordan nærvær kan skabe et både empatisk og effektivt rum. Det er i nærværet, at potentialet for bedre sociale interaktioner opstår, både i løbet af arbejdspladsens hverdagsrutiner såvel som i enhver akut situation.

 

Astrid Højgaard

Stemmecoach

Tal og bliv hørt! Få den optimale gennemslagskraft med en stærk, smidig og udholdende stemme, der definerer, hvem du er. Med professionel stemmecoaching hos Astrid får du konkrete værktøjer til en sund og troværdig stemme via simple øvelser. Du lærer din stemme og dens omfang at kende, så du undgår at stemmen føles træt, slidt eller utilstrækkelig. Som lytter bliver man hurtigt forstyrret, hvis ikke en taler formår at beherske sin stemme og kropssprog, og taleren risikerer, at dele af budskabet går tabt. Arbejd med din professionelle stemme med Astrid og opnå den autoritet og autenticitet der gør, at du bliver hørt. Der kan arbejdes i grupper eller som soloundervisning.

Book Lundgreen Performance

Har du en opgave du skal have løst?
Kontakt Rasmus og find løsningen.